Åndedrætsværn

Når byggeriets udførende skal arbejde i miljøer, hvor der skal benyttes åndedrætsværn, er det vigtigt at vælge korrekt beskyttelse og overholde gældende vejledninger. Ifølge AT vejledning D.5.4 skal åndedrætsværn bruges i miljøer, hvor der er risiko for indånding af skadelige gasser/dampe, støv og partikler. Og det er meget ofte, at den slags arbejdsopgaver optræder i byggebranchen. Men det handler også om at vælge det korrekte åndedrætsværn – og det kan være svært at få overblik over. - Valg af åndedrætsværn afhænger både af opgavens varighed fordelt over en hel arbejdsdag samt af hvilke typer gasser/dampe eller støv og partikler, der skal beskyttes imod ved den konkrete arbejdsopgave. Før det besluttes at anvende åndedrætsværn, skal det overvejes, om en given luftforurening af farlige stoffer kan undgås, for eksempel ved brug af mindre farlige stoffer, eller om luftventilation kan bringe forureningsgraden til under grænseværdien. Brug af åndedrætsværn skal altid være den sidste løsning. Åndedrætsværn skal anvendes, når indåndingsluften er forurenet eller mistænkes for at være forurenet med partikler, gasser, dampe eller røg i koncentrationer over grænseværdien. Åndedrætsværn skal endvidere anvendes, hvis luftens indhold af ilt er under 17 volumenprocent. Brugere af åndedrætsværn skal, før arbejdet påbegyndes, have grundig teoretisk og praktisk instruktion i anvendelse og vedligeholdelse. Vi anbefaler desuden, at man fit-tester sine medarbejdere. Se beskrivelse heraf længere nede på siden. Filtrerende åndedrætsværn, altså der hvor brugeren selv skal trække vejret igennem et filter, må kun benyttes i 3 timer per døgn. Hvis arbejdet forventes at strække sig over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets start anvendes åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn. Beskyttelsesfaktoren angiver, hvor mange gange åndedrætsværnet kan nedsætte koncentrationen af sundhedsskadelige stoffer inde i masken i forhold til koncentrationen i omgivelserne. Hvis der for eksempel i omgivelserne er en forurening på 400 mg/m3, og åndedrætsværnets beskyttelsesfaktor er 200, vil der i indåndingsluften være en forurening på 2 mg/m3. Beskyttelsesfaktoren er målt under ideelle forhold ved laboratorietest og kaldes den nominelle beskyttelsesfaktor. Den reelle beskyttelsesfaktor vil over tid være betydeligt lavere blandt andet på grund af slitage, mangelfuld tilpasning, med mere. Det er derfor vigtigt, at der ved valg af åndedrætsværn tages højde for dette! Fit-test sikrer kontinuerlig høj beskyttelse. Husk som minimum, at lave en tæthedstest selv, hvis du bruger en halv- eller helmaske. Åndedrætsværnet skal bruges fra arbejdets start og i hele den periode, hvor man opholder sig i det forurenede område. Selv et kortvarigt ophold uden brug af åndedrætsværnet vil i betydelig grad nedsætte den forventede beskyttelse. Partikelfiltrene til halv- og helmasker er inddelt i 3 kategorier (P1, P2 og P3), som er et udtryk for deres evne til at filtrere støv, tåger og aerosoler. Farvekode: Hvid. Visse filtre beskytter mod alle partikeltyper som for eksempel røg, asbest, bakterier, vira og selv radioaktivt nedfald. Den højeste kategori P3 dækker også både P1 og P2. Partikelfiltrene skal udskiftes når brugeren mærker forøget vejrtrækningsmodstand. Hos Hansen Seest har vi mange års erfaring indenfor byggebranchen, kontakt os derfor gerne for rådgivning vedrørende dit valg af åndedrætsværn.